Highs and Lows

Efter den første rus over at have taget springet og være igang med at skrive, var sidste uge lidt tung. Skrivningen gled ikke så let, en del tvivl på historien, lidt for mange overspringshandlinger, lidt for lidt fokus.

Det er nok meget naturligt at alle nye processer kommer med både medvind og modvind.
Denne uge er kun lige startet, med en udpræget low er, at føle sig ensom i skrivningen. Både det med at man rent fysisk er alene i arbejdstiden, men også at man er alene med beslutningerne, med alle spørgsmålene om historien og karaktererne. Jeg kommer fra spiludvikling, som typisk er meget socialt. Man er næsten altid et helt hold, der arbejder sammen om at få en feature, et level eller et spil til at fungere. Her er man alene med 100% frihed og ansvar for at få det hele til at fungere. Jeg nyder det, men jeg savner også det sociale.

Men nu skal den have, den historie. Jeg sidder med en masse løse tråde, der svæver lidt rundt mellem hinanden og er meget ivrig for at binde dem sammen til en første version. Hep for at jeg når mit mål denne uge og står med en skinnende fin første gennemskrivning! :)

Skriveredskaber

Jeg har ikke så mange konkrete skriveredskaber endnu, som jeg bruger helt fast, men jeg suger til mig fra diverse blogs og tager det til mig jeg kan bruge og gemmer resten til det helt sikkert senere bliver relevant. Indtil videre er mine mest brugte redskaber:

1. En daglig ordkvote

Et absolut hit! Godt hjulpet på vej af Nanowrimo (link), som har defineret en daglig minimums-kvote man skal have skrevet for at nå målet på 50000 ord på en måned. Hvis man har problemer med selvdisciplin, som jeg, så er det uvurderligt at have konkrete og opnåelige mål hver dag, frem for store uoverskuelige mål.

2. Musik

Det er sikkert meget forskelligt fra person til person om man har glæde af at have musik kørende mens man skriver. Jeg har opdaget at jeg skriver ikke bare lidt, men meget bedre med musik I ørerne. Nu er den historie jeg skriver på også udsprunget meget af en bestemt sindstilstand man typisk er I som teenager og som tit ledsages af musik, store følelser, regnfulde nætter og emo-rock, så jeg har været så heldig at der er en overflod af den slags musik at tage af og det meste af det sætter gang i skrivningen. Det kan være at musik kommer til at spille en meget mindre rolle for min næste historie, men for nu er det blevet en 

3. Word sprints

Noget jeg blev introduceret for af en skriveven for nogle år siden og siden er stødt på I flere sammenhænge. Sæt et ur på 20 minutter eller hvad end tidsrum virker godt. Jeg kan godt lide 20 minutter fordi det er så tilpas kort at man ikke begynder at lave svinkeærinder eller overspringshandligner, men samtidig lang nok tid til at få fyret en del 100 ord af hvis man er I zonen.

4. Plot-oversigter

Der er sikkert et utal af måder at få overblik over sit materiale på. Jeg har til gode at finde en god måde at gøre det på, men det er sjovt at prøve sig frem og kaste rundt med brudstykker og scener og måske er det vigtigste indtil videre også bare at tage nogle pauser fra ordproduktionen og se lidt mere udefra på historien. Jeg skifter mellem hurtige skitser og timelines på papir som dette:

...og forsøg på at få styr på både eksisterende og endnu ikke skrevne scener, som i dette overblik:

Jeg fandt ud af at det var rarere at arbejde med strukturen hvis baggrundsbilledet var et stemningsbillede, der er centralt for historien :). Jeg har blurret nogle af de senere scener for at undgå spoilers...;)

2 ugers jubilæum

Status ved slutningen af anden uge er god. Jeg er ved godt mod og kan lide at se historien tage form, også selvom meget af det jeg skriver nu sikkert ender med at blive omskrevet eller taget ud.
Jeg er dog bagefter med min wordcount, som gerne skulle ligge på 26.000 ord, men som er på 20.000. Men jeg får skrevet en god portion hver dag og det hele fører historien fremad, nogle gange med meget små skridt, andre gange med større gennembrud.

Jeg er ved at have vænnet mig til at synes, at det jeg skriver meget af tiden er dårligt. Jeg vælger at antage at det er et vilkår og at der bliver mening i galskaben på et tidspunkt. Hellere have noget skidt at arbejde med, end slet ikke noget. Det er tit sådan med ideer at de er helt fantastiske oppe i hovedet, men noget mere banale og flade på papiret, men det er ok. Sådan er det vist næsten med alting, der skal gå fra at være koncept til at være konkret.
Nu igang med tredje uge. Jeg satser på at dette bliver ugen, hvor mange af de store træk i midten af historien falder på plads. Jeg har nemlig haft et klart billede af start, slutning, og enkelte vigtige nøglescener fra starten, men ikke et komplet plot.

Et kapitel

Jeg har grebet skrivningen lidt løst an den sidste uge. Har angrebet lidt rundt omkring fra, når der lige var en ide.
Men igår sad jeg for første gang ned og skrev noget, der ligner et kapitel fra start til slut i ét go.
Det er ikke et fantastisk eller særlig langt kapitel (det er på 1100 ord. Til sammenligning - for selvfølgelig var jeg lige nødt til at gå ind at lave stikprøver i 3 forskellige ungdomsromaner - kan et typisk kapitel i lignende bøger være omkring 1800-2500).
Men kapitlet har en klar struktur, der sker noget, man møder en ny karakter og der opstår et forhold mellem de to centrale karakterer. Det er første gang jeg har fået skrevet noget som føles rigtigt for alvor.

"Skriv kapitler så de fører historien fra godt til skidt, eller skidt til godt. Skriv dem så der er en klar udvikling i historien og man kommer et skridt videre" har jeg lige læst på en eller anden blog. Og det var det jeg for første gang gjorde.
Hvis jeg kan fortsætte med at gøre det, bare en eller to gange om dagen, så vil jeg være meget tilfreds.

Hey, det begynder at virke.

Efter en lidt slap og snart overstået første uge, begynder jeg ligeså stille at tro på det.
Måske fordi jeg er ved at fange, at når man sætter sig ned og tvinger sig til at skrive, så skal det nok komme.
Måske fordi min word count rundede 5000 ord, hvilket i sig selv hverken er noget særlig magisk eller særligt imponerende tal, men som ganske simpelt giver en achievement på Nanowrimo-siden (http://nanowrimo.org/).
Måske bare fordi jeg er kommet længere ind under huden på mine karakterer.

Farerne ved overspringshandlinger

Det er min anden dag som forfatter og som ventet er min største udfordring at sætte mig ned, koncentrere mig og skrive. Jeg har idag allerede taget en opvask, vasket en vask, svaret på 3 mails og googlet vintertøj til min søn og den er kun lige 11. Tsktsk.
Så snart jeg er af med min forkølelse er det ud af huset at arbejde! Det kan kun gå for langsomt.

Når det så er sagt, så kan det godt være, der ikke er kommet så meget ned på papiret endnu, men jeg fik tænkt nogle vigtige punkter i min historie igennem igår og især kortlagt hvad det er for en konflikt hovedpersonen har. Mere om det senere.

Imorgen går det løs

Imorgen sætter jeg mig ved tastaturet og bliver forfatter. Det er i hvert fald planen.
Efter lange overvejelser tog jeg for nogle måneder siden den beslutning, at sige mit fuldtidsjob op og blive forfatter på fuld tid.
Jeg har skrevet før, men aldrig romaner, som det er min plan at kaste mig ud i nu. Det er altså en slags spring ud i ukendt terræn, men heldigvis har jeg en blind og sikkert naiv tro på at det nok skal lykkes :).

Planen er ikke så detaljeret endnu, men den har dog et vigtigt første trin:
1) Sid ikke derhjemme og skriv (min selvdisciplin kan sandsynligvis ikke holde til at være omgivet af alle de distraktioner, der er herhjemme)
2) Skriv den første bog på en måned (brug Nanowrimo som støtte til dette formål - http://nanowrimo.org/)

Derudover? Nothing can go wrong!