At gøre et manuskript forlagsklar #3 - korrektur igen igen

Sidst jeg skrev om at gøre mit manuskript forlagsklar var det følgebrevet og den vigtige startscene, der var omdrejningspunktet. Denne her gang er det korrektur. Ikke den del med kommaer og stavefejl, men den mere redaktionelle, hvor man fanger diverse logiske fejl eller sprog, der stikker ud (på en dårlig måde).

Selv efter at jeg selv havde kæmmet mit manuskript igennem utallige gange var opmærksomme læserealligevel i stand til at finde en hel del kiks. Mange tak til kæreste og skrivegruppe, der fangede nedenstående kiksere :).

De fire hænder: ”...og så planter jeg to flade hænder på hver af hendes skuldre og giver hende et ordentligt skub..."

Ja, fint, hvis hovedpersonen er en mutant med fire hænder...

Etnocentricitet: ”Første time er dansk...”

Den danske forfatter har et øjeblik glemt at historien foregår et ikke nærmere bestemt sted i Skandinavien, ikke i Danmark, og sendt hovedpersonen til dansktime.

Tegneseriefigur eller ej?

Det er fristende at give los og fyre op for sproget. Men der kommer et tidspunkt, hvor man må overveje om man har skruet lidt for meget op for tegnefilmskomikken. Eksempler, der fik modificeringskniven herunder:

• Husene farer forbi, da jeg flyver gennem byen på min cykel. Jeg kigger ned for at se, om hjulene rent faktisk rører jorden.
• ”Med en ninjarefleks vrider jeg kroppen og falder til siden i stedet for at ramle ind i ham.”
• Jeg halvt løber hen mod skovbrynet, mens jeg forsøger at skrælle-hoppe mine bukser af.
• Hun går op ad havegangen til huset og jubler over forskellige buske og planter.

Nytårsstatus / New Year's Status

(english below)

Februar. Lidt sent til en nytårs-update, men bedre sent end aldrig.

Hermed en meget ærlig liste over plusser og minusser ved forfatterprojektet som det tager sig ud lige nu

GODT

• Jeg er stadig stolt af min første bog, som p.t. ligger til vurdering hos forlag nr. 3.
• Jeg har færdiggjort to kortere tekster de sidste par måneder. En novelle til en antologi om ung kærlighed og en billedbogstekst til Gyldendals store billedbogskonkurrence. Det er første gang, jeg har sendt noget ind til skrivekonkurrencer og jeg regner ikke med at det fører til mere, men det har været sjovt at arbejde med korte formater og deadlines.
• Jeg har haft en del freelance-opgaver i efteråret = lidt mere økonomisk gods til at fortsætte skrivningen.
• Ideerne til historier kommer støt. Jeg er blevet god til at skrive dem hurtigt ned og vurdere om de kan blive til mere end bare en god ide. Der er 22 foldere i min forfattermappe på computeren med udførlige noter til historier, jeg alle sammen godt kunne tænke mig at skrive. Og så alt det løse småtteri derudover. De fleste af historierne kommer nok aldrig ud af deres foldere, men det føles som en ret god skattekiste :).
• Det er rigtig, rigtig fedt at beskæftige sig med historiefortælling og fiktive universer hver dag. Og man får endda lov til at være sin egen instruktør! :D

SKIDT

• Jeg har stadig ikke udgivet en bog.
• Jeg færdiggjorde min første roman for trekvart år siden, men har stadig ikke noget, der ligner en gennemskrivning af den næste.
• Det er ofte ensomt at skrive. Og kedeligt. Og jeg er sikker på at personalet på Baresso begynder at synes at jeg er kvarterets sære, gamle dame.
• At skrive på fuld tid lægger et stort pres på min partner. Helt fantastisk at han gider, men på sigt (helst snart!) vil jeg også gerne være en breadwinner og/eller kunne fremvise en eller anden form for målbar succes.

Alt i alt er jeg ikke tilfreds med mine forfatterbedrifter det forgangne års tid. Løsningen er et ultimatum til mig selv: Lav en førstegennemskrivning af næste roman denne her måned. Ellers er du ikke forfatter og burde få dig et rigtigt job igen.

Og dette er altså planen for februar. Forvent en post om enten succes eller fiasko for denne om en måneds tid... ;)

(in English)

We're well into February and it's a bit late for a New Year's Update, but better late than never. Without further ado a small status on Project Writer in pro/con list format.

The Good

• I'm still very proud of my first finished novel. It's currently at its third evalutation by a publisher. Here's hoping third time's the charm!
• I've finished two texts the last couple of months, both for competitions. One is a short story for a collection of short stories about young love and the other is a text for a picture book. I've never submitted anything for competitions before and it's been fun working in smaller formats and with short deadlines.
• I've had a fair deal of freelance jobs in the fall/winter = a bit more financial leeway.
• The ideas for stories keep coming. I've become good at writing them down and quickly determine if they have potential to become more than just a good idea. The 22 folders with various story notes on my computer will likely never become anything more than folders bulging with ideas, but it feels like a treasure trove to me.
• I love working with stories, characters and fictional universes every day. And I even get to be my own director :D

The Bad

• I still haven't published a novel.
• My first novel was finished over half a year ago, but I still haven't got anything close to a first draft of the next one yet.
• Writing is often lonely. And boring. And I suspect the staff at the local coffee shop thinks of me as the crazy old lady of the neighbourhood...
• Writing full-time puts a lot of pressure on my better half. I'm very grateful, but at some point in future (aka soon, please!) I'd like to also be a breadwinner and/ or at least be able to show some kind of measureble success.

The ugly truth is: Right now I don't have enough to show for the past year.
The solution for now is to put up an ultimatum for myself. Write a first draft this month or you're not really a writer and should cut your hair and get a real job.
That's my plan and I'm sticking to it. Expect an update about a month from now, whether I failed or succeeded... ;)

At gøre et manuskript forlagsklar #2 - drømmescenen

En freelance-redaktør læste de første par sider af min roman til et skrivearrangement. Hun syntes generelt godt om det, men! Ifølge hende har jeg begået en af de største noob-dødssynder: Jeg har startet hele historien med en drømmescene. Det skulle være sådan noget ni ud af ti begyndermanuskripter gør, og jeg placerer derfor mig selv i en uheldig statistik, som kan afstedkomme alt fra hånlige smil fra redaktøren til direkte nedkastning i papirkurv. Muligvis også blacklisting i en lille sort bog, who knows.

Til dem, der nu tænker at det har jeg også fortjent, for drømmescener er godt nok det mest kiksede, så vil jeg skynde mig at sige, at jeg er stort set enig. Jeg kan klart bedst lide når handlingen sker i historiens virkelighed, så man ikke bliver skuffet, når det pludselig afsløres at alt det fede faktisk slet ikke skete rigtigt, men i en drøm... Jeg kan kun sige til mit forsvar, at der åbenbart er stor forskel på at være en indsigtsfuld læser af andres værker og på at forsøge at skrive ét selv. I sidstnævnte tilfælde skriver man ofte alt det, man egentlig ikke synes er særlig godt at læse.

Det er naturligvis smag og behag om man synes en drømmescene fungerer eller ej, og alt afhænger af konteksten, men jeg er selv pragmatisk nok til i dette tilfælde at finde en anden løsning plotmæssigt og cutte startscenen. Ingen grund til at det første et forlag ser er et potentielt gigantisk turn-off. Jeg har derfor klippet startscenen ud, og det var ikke let, for det var klart en darling, men ud med den. Herunder de første 10-15 linjer fra både den nye version af bogens start, og den gamle. Jeg mangler stadig en startsætning, der er lige så god som i den gamle version, men det her er det bedste, jeg kan komme op med for nu.

Den nye version:

"Rise and shine!"Stemmen skærer gennem den monotone brummelyd tæt ved mit ene øre. Jeg griber hårdt fat i det bløde underlag under mig og tvinger mine øjne op. Verden kommer langsomt tilbage. Jeg ligger på bagsædet af vores bil, mens motoren kværner løs. Vi har kørt hele natten. Jeg ryster søvnen af mig og gnider næsen. Lyset er alt for skarpt. Jeg kniber øjnene sammen og blinker et par gange. Det første, der kommer i fokus, er min mors forventningsfulde ansigt, der kigger på mig fra forsædet."Så er vi i Granhjem," tilføjer min far.De lyder begge som børn, der skal på feriekoloni. Jeg ruller om på den anden side og når lige at gribe min bog."Kig ud, Casper!" siger min mor begejstret og kaster en papirkugle, der rammer mig i nakken."Det er Cas. Ikke Casper," mumler jeg.

Den gamle version:

Alle tror at skoven dufter af blade og frisk jord og den slags. Den stinker af død.

Af træer i opløsning. Af døde dyr, der er ved at blive til noget andet.Jeg kan lugte det et kort sekund i øjeblikket inden jeg vågner., da jeg falder direkte på hovedet og får mast næsen helt ned mellem de rådne blade. Jeg ligger på maven og synker langsomt. Ned i den bløde, fugtige jord. Jeg rejser mig og tørrer jord væk fra øjnene. Et hurtig blik omkring mig. Jeg er tilbage igen.Du drømmer, Cas.Vågn op.Men der er ingen vej ud. Tågen kommer. De tykke stammer står tæt omkring mig. Så tæt, at jeg må mase mig frem mellem deres stikkende grene.Jeg leder efter en eller anden. En, der behøver hjælp. 

At gøre et manuskript forlagsklar #1 - følgebrevet

Følgebrevet skal præsentere det manuskript, man har sendt ind til forlaget kort og præcist. Og det skal gerne sælge historien. Man kan ikke regne med at de læser hele manuskriptet, så hvis der sker noget vigtigt halvvejs inde i bogen, der vender op og ned på alting, så er det her, det skal nævnes.

Det er svært at skrive et godt følgebrev, for det er svært at beskrive sin historie kort. Hvad er vigtigst at få med, når man kun har 5-10 linjer?
Min historie har to hovedelementer: 1) Kampen mellem natur og civilisation og 2) kærlighed. Det første er spændende, truende og uhyggeligt og lægger op til en beskrivelse af en overnaturlig thriller. Men det er kærligheden, der er historien kerne, så jeg prøver at fokusere beskrivelsen på at det er en kærlighedsroman, forlaget nu sidder med. Samtidig med at det andet element helst skal fremgå også, så de kan se at det ikke bare er en hvilken som helst ungdomskærlighedsroman. Den skal helst fremstå som den originale, cool, kanten-af-sædet-spændende, kickass-kærlighedshistorie, den er.

I denne her omgang har jeg omskrevet mit følgebrev for at gøre det skarpere og sælge mit manuskript bedre. Jeg ville gerne lave en bedre pitch af historien og fandt et godt og enkelt indlæg om at lave pitches på Bjarke Schjødt Nielsens gode skriveblog Skrivekrampe. Grundlæggende beskriver han to tilgange – Aristotelisk pitch og Hollywood-pitch, som er henholdsvis plotorienteret og konfliktorienteret. Jeg skrev flere versioner af begge slags pitches og endte med at vælge en mere Hollywood-orienteret pitch:

”16-årige Cas flytter til byen Granhjem. Med sig i bagagen har han et knust hjerte og et løfte om at han er færdig med piger. Løftet holder kun til han forelsker sig i den mystiske Sara. Cas er dog ikke den eneste, der er interesseret i Sara. Rivalen Morbus er altid to skridt foran, og snart begynder selve skoven omkring Granhjem at gøre krav på hende. Bid for bid æder skoven sig ind på byen, og bid for bid opsluger den Sara, og bliver Cas' egentlige modstander i kampen for den svære teenagekærlighed.Imod alle odds vokser båndet mellem Cas og Sara, men vil Cas klare den endelige rejse ind i skovens sorte hjerte for at redde dem begge ud af mørket?”

Jeg synes selv, det er lykkes mig at skrive et bedre følgebrev. Jeg har opstillet det nye og det gamle nedenfor, så læseren selv kan vurdere.

At gøre et manuskript forlagsklar

Jeg skal have sendt mit manuskript ind til et forlag igen. Det tredje. Ikke manuskript, altså. Tredje forlag.

I princippet har manuskriptet været klar siden juni i år, hvor jeg sendte det ind første gang, men der sker alligevel lidt med sådan et, når det får lov til at ligge over tid. Ikke mindst i mødet med testlæsere og venner og bekendte med et godt redaktionelt øje. Og så bliver man naturligvis selv skrappere til at se, hvor svaghederne er i ens historie.
Det er snart halvanden måned siden manuskriptet kom tilbage fra sidste forlag med afslag og det er dermed på tide at lægge alle de andre projekter på hylden og sørge for at sende det godt afsted igen. Der er bare liiiige et par ting, der skal klares først. De tre største syndere herunder:

1. Drømmescene – no go! Min historie åbner med en drømmescene. Det skal man passe på med.
2. Følgebrev – turn up the heat! Følgebrevet er det 1-sides brev, man vedlægger sit manuskript når man sender det ind, og som gerne skal fortælle lidt om, hvad det er man har skrevet. Helst sådan lidt catchy. Det er svært og mit næste skal være bedre end det foregående.
3. Korrektur – igen igen igen. Så jeg troede, jeg beherskede sproget? Well, actually...

Jeg vender tilbage i de følgende indlæg og uddyber, hvorfor den der drømmescene skal have kniven, hvordan jeg forsøger at pitche min historie bedre i følgebrevet og ikke mindst, hvilke sproglige vederstyggeligheder, der kan gemme sig i et manuskript, selv efter mange gennemskrivninger.

At få afslag #1

Dette her indlæg handler om at få afslag. Og det bliver helt sikkert ikke det sidste af slagsen.
I foråret skrev jeg min første bog færdig. Så færdig, i hvert fald, at jeg var stolt og tilfreds, og syntes at jeg havde skrevet en virkelig fantastisk ungdomsroman med både forelskelse, uhygge, spænding og store kræfter, der truer med at ødelægge verden (jeg er for resten stadig stolt og glad). 

Da jeg var kommet så langt ventede næste skridt: At sende manuskriptet ind til et forlag. I en ideel verden ville indsendelsen af manuskriptet medføre et opkald dagen efter fra forlaget med beskeden: ”Vi rydder kalenderen! Nu skal årets bog ud!”. I den virkelige verden gik der et par måneder og så modtog jeg en mail med ordlyden: 

”Under alle omstændigheder må jeg desværre fortælle dig, at vi ikke er interesserede i at udgive bogen.På grund af mængden af modtaget materiale har vi ikke mulighed for at give individuel respons, men under alle omstændigheder har vi vurderet, at dit manus ikke passer ind i vores udgivelsesprofil.”

Tjah. Så er der ikke rigtig andet at gøre end at komme op på hesten igen og sende manuskriptet ind til næste forlag. Jeg er naturligvis sikker på at min historie nok skal komme igennem nøglehullet til det forjættede udgivelsesland. Men første afslag markerede at rejsen ikke bliver uden forhindringer.

Lige nu, før min drøm om at skrive og udgive bøger er gået i opfyldelse, ønsker jeg mest af alt at komme så hurtigt til målet som muligt. At stå med en trykt bog med mit eget navn på som jeg er stolt af og gerne vil sende ud i verden. Men jeg er også sikker på, at på et eller andet tidspunkt når drømmen er gået i opfyldelse, så vil alle forhindringerne og alle de ting, jeg var nødt til at lære og gøre for at overvinde dem, være netop det, der gjorde at jeg nåede målet. Og at den der bog, jeg ville ende med at sende ud i verden ville være gennemarbejdet (eller gennemtæsket) nok til at komme ud i lyset.

To løfter og en teaser

Denne blog handler om livet som aspirerende, håbefuld og til tider håbløs forfatter. I teorien. Men nu er jeg bekvemt sprunget over en del svære emner i forhold til skrivetilværelsen, i et godt stykke tid og det skal være slut. Fra nu af opdaterer jeg bloggen ugentligt. Eller så tæt på ugentligt som jeg kan komme. Jeg vender derfor snarest tilbage med flere blogposter om bl.a. noget så opmuntrende som afslag og angsten for at forpligte sig på at skrive blot én ide, når den næste, der sikkert er endnu bedre altid venter lige om hjørnet.

Nu og her vil jeg dog istedet starte blødt med et tidligt nytårsforsæt: Jeg forpligter mig hermed på at deltage i så mange skrivekonkurrencer som muligt. Jeg trænger til flere deadlines og ikke mindst til at blive tvunget ud af min comfort zone skrivemæssigt.

Derfor er det meget belejligt at forlaget Kandor, der ellers udgiver mere drabelige genrer som horror, thrillere og fantasy, har udskrevet en novellekonkurrence om den første gang kærligheden rammer: http://kandor.dk/wordpress/category/konkurrence/

Jeg har skrevet på novellen en uges tid og skriver den færdig i dag. Så skal den naturligvis simre lidt og gennemskrives igen, men der er et godt skelet. Historiens omdrejningspunkt er en magisk 18-års-fødselsdag på en studietur i Irland, hvor det normalt umulige bliver muligt for en genert gymnasiepige.
Den rummer både store følelser, en vigtig fødselsdag, rigelige mængder mørkt øl, en irsk ungersvend med gennemborende grønne øjne, lidt skæbnemagi i form af en terning og ikke mindst en armlægningskonkurrence, som man kan få et glimt af i teaseren nedenfor:

Jeg skal til at trække armen til mig og droppe det hele, men Cians øjne holder mig fast.
”Klar?” spørger han.
”Ok,” mumler jeg.
”1, 2, 3, go!”
Jeg spænder alle muskler. Stemmer fødderne mod gulvet. Cian tvinger langsomt min arm tilbage. Han lægger ikke engang alle kræfter i, kan jeg mærke. Jeg er lige ved at trække på skuldrene og lade tingene gå sin gang. Så vågner en lille stædig gnist et sted indeni. Ikke i hovedet, eller hjertet eller maven eller sådan noget. Et sted inde i muskelvævet på min overarm begynder det at gløde og brænde. Jeg lukker øjnene et øjeblik og koncentrerer mig om at få gnisten til at flyde videre ud i kroppen. Øjeblikkeligt begynder min arm at svulme og arbejde. Millimeter for millimeter presser jeg hans arm tilbage. Ikke i ryk, men i en langsom, glidende bevægelse, som et speedometer, der accelererer, indtil jeg når knækpunktet og han giver slip og lader hånden falde ned mod bordet med et klask.

Jeg vinder.
Alle er stille et øjeblik. Så griner Cians venner højt og Joey banker ham i ryggen.
”Du blev slået af en vikingepige, Cian!”
”Han er altid sådan en gentleman,” tilføjer Keith og blinker til mig.
Men jeg kan se i Cians øjne at han ikke lod mig vinde. Han ser overrasket på mig, mens han gnider sin arm. Så smiler han.
”Tid til en mundfuld frisk luft?”
Jeg tøver ikke. Jeg nikker bare.