En lille bid succes!

(english version below)

Februar er kort, men den har været lang i år. Skrivningen på mit nye projekt har været op ad bakke og trægt. Og når det ikke lige flyder, så er det let at komme til at tvivle. Er det, jeg skriver godt nok? Er jeg produktiv nok? Har jeg ikke flere bøger i mig? Får jeg nogen sinde hul igennem til et forlag? Osv.

Men i går skete der noget, der fik tvivlen til at vige. Der dumpede en mail ind i min inbox fra forlaget Kandor, der har udtaget min novelle til en antologi med kærlighedsnoveller for unge. Jeg indsendte novellen til deres konkurrence i slutningen af december og regnede ikke med at have de store chancer, så det var en virkelig god overraskelse.
Jeg er meget glad, meget stolt og ja, jeg lavede en lille sejrsdans hjemme i stuen :)

Happy writer is happy!

A taste of success!

After a long month with uphill writing, self doubt and self loathing (I take it this is a common feeling when writing), a ray of light hit me yesterday: The small publisher Kandor has picked my short story ”Eighteen” to be part of a collection of short stories with young love as the common theme and is set to be published some time this year.
I'm beyond excited, very happy and proud. And yes, there was a small victory dance taking place in the privacy of my living room ;).

Om at få afslag #2

Jeg har tidligere skrevet om at få afslag. Noget, man ligeså godt kan vænne sig til som aspirerende forfatter. 

I sin fantastiske bog om at skrive - On Writing – beskriver Stephen King, hvordan han hamrede et søm i væggen som ung, håbefuld forfatter og brugte det til at spidde sine afslag på. Efterhånden kom der så mange, at sømmet måtte udskiftes til et længere og kraftigere.

Jeg har indtil videre kun fået to afslag, men jeg tænker at omkring en håndfuld stykker skal jeg også have sådan et søm...

Mit andet afslag på mit første indsendte manuskript fik jeg i efteråret 2015. Der var stadig ingen feedback til selve manuskript, men dog lidt info om, hvad dette forlag er på udkig efter – nemlig realistiske ungdomsfortællinger og en opfordring til at sende den slags istedet.
Det er ikke meget, men klart bedre end første afslag. Ret skal være ret – fremskridt er fremskridt, uanset, hvor småt det måtte være og om det kommer i form af et minimalt bedre afslag.
Så når jeg ikke lige krydser fingre for at det tredje forlag, hvor mit manuskript befinder sig lige nu, antager min bog, så krydser jeg fingre for at hvis det bliver et afslag, så bliver det et endnu bedre afslag end sidste gang ;).

Tvivlsomme metoder #1 - skumfidus-metoden

Nogle dage er der bare ikke særlig mange ord i én. Og når tiden for fyraften nærmer sig og panikken over manglende aktivitet sætter ind, må man tage hårde metoder i brug.
Metoden er simpel: Skriv (min.) 100 ord og få lov til at spise en skumfidus. Muligvis ikke anbefalelsesværdigt på daglig basis, men det virker ;)


(english)
Some days require extra encouragement. The rule is simple: Write 100 words to get to eat a marshmellow... so far it works ;)

At gøre et manuskript forlagsklar #3 - korrektur igen igen

Sidst jeg skrev om at gøre mit manuskript forlagsklar var det følgebrevet og den vigtige startscene, der var omdrejningspunktet. Denne her gang er det korrektur. Ikke den del med kommaer og stavefejl, men den mere redaktionelle, hvor man fanger diverse logiske fejl eller sprog, der stikker ud (på en dårlig måde).

Selv efter at jeg selv havde kæmmet mit manuskript igennem utallige gange var opmærksomme læserealligevel i stand til at finde en hel del kiks. Mange tak til kæreste og skrivegruppe, der fangede nedenstående kiksere :).

De fire hænder: ”...og så planter jeg to flade hænder på hver af hendes skuldre og giver hende et ordentligt skub..."

Ja, fint, hvis hovedpersonen er en mutant med fire hænder...

Etnocentricitet: ”Første time er dansk...”

Den danske forfatter har et øjeblik glemt at historien foregår et ikke nærmere bestemt sted i Skandinavien, ikke i Danmark, og sendt hovedpersonen til dansktime.

Tegneseriefigur eller ej?

Det er fristende at give los og fyre op for sproget. Men der kommer et tidspunkt, hvor man må overveje om man har skruet lidt for meget op for tegnefilmskomikken. Eksempler, der fik modificeringskniven herunder:

• Husene farer forbi, da jeg flyver gennem byen på min cykel. Jeg kigger ned for at se, om hjulene rent faktisk rører jorden.
• ”Med en ninjarefleks vrider jeg kroppen og falder til siden i stedet for at ramle ind i ham.”
• Jeg halvt løber hen mod skovbrynet, mens jeg forsøger at skrælle-hoppe mine bukser af.
• Hun går op ad havegangen til huset og jubler over forskellige buske og planter.

Nytårsstatus / New Year's Status

(english below)

Februar. Lidt sent til en nytårs-update, men bedre sent end aldrig.

Hermed en meget ærlig liste over plusser og minusser ved forfatterprojektet som det tager sig ud lige nu

GODT

• Jeg er stadig stolt af min første bog, som p.t. ligger til vurdering hos forlag nr. 3.
• Jeg har færdiggjort to kortere tekster de sidste par måneder. En novelle til en antologi om ung kærlighed og en billedbogstekst til Gyldendals store billedbogskonkurrence. Det er første gang, jeg har sendt noget ind til skrivekonkurrencer og jeg regner ikke med at det fører til mere, men det har været sjovt at arbejde med korte formater og deadlines.
• Jeg har haft en del freelance-opgaver i efteråret = lidt mere økonomisk gods til at fortsætte skrivningen.
• Ideerne til historier kommer støt. Jeg er blevet god til at skrive dem hurtigt ned og vurdere om de kan blive til mere end bare en god ide. Der er 22 foldere i min forfattermappe på computeren med udførlige noter til historier, jeg alle sammen godt kunne tænke mig at skrive. Og så alt det løse småtteri derudover. De fleste af historierne kommer nok aldrig ud af deres foldere, men det føles som en ret god skattekiste :).
• Det er rigtig, rigtig fedt at beskæftige sig med historiefortælling og fiktive universer hver dag. Og man får endda lov til at være sin egen instruktør! :D

SKIDT

• Jeg har stadig ikke udgivet en bog.
• Jeg færdiggjorde min første roman for trekvart år siden, men har stadig ikke noget, der ligner en gennemskrivning af den næste.
• Det er ofte ensomt at skrive. Og kedeligt. Og jeg er sikker på at personalet på Baresso begynder at synes at jeg er kvarterets sære, gamle dame.
• At skrive på fuld tid lægger et stort pres på min partner. Helt fantastisk at han gider, men på sigt (helst snart!) vil jeg også gerne være en breadwinner og/eller kunne fremvise en eller anden form for målbar succes.

Alt i alt er jeg ikke tilfreds med mine forfatterbedrifter det forgangne års tid. Løsningen er et ultimatum til mig selv: Lav en førstegennemskrivning af næste roman denne her måned. Ellers er du ikke forfatter og burde få dig et rigtigt job igen.

Og dette er altså planen for februar. Forvent en post om enten succes eller fiasko for denne om en måneds tid... ;)

(in English)

We're well into February and it's a bit late for a New Year's Update, but better late than never. Without further ado a small status on Project Writer in pro/con list format.

The Good

• I'm still very proud of my first finished novel. It's currently at its third evalutation by a publisher. Here's hoping third time's the charm!
• I've finished two texts the last couple of months, both for competitions. One is a short story for a collection of short stories about young love and the other is a text for a picture book. I've never submitted anything for competitions before and it's been fun working in smaller formats and with short deadlines.
• I've had a fair deal of freelance jobs in the fall/winter = a bit more financial leeway.
• The ideas for stories keep coming. I've become good at writing them down and quickly determine if they have potential to become more than just a good idea. The 22 folders with various story notes on my computer will likely never become anything more than folders bulging with ideas, but it feels like a treasure trove to me.
• I love working with stories, characters and fictional universes every day. And I even get to be my own director :D

The Bad

• I still haven't published a novel.
• My first novel was finished over half a year ago, but I still haven't got anything close to a first draft of the next one yet.
• Writing is often lonely. And boring. And I suspect the staff at the local coffee shop thinks of me as the crazy old lady of the neighbourhood...
• Writing full-time puts a lot of pressure on my better half. I'm very grateful, but at some point in future (aka soon, please!) I'd like to also be a breadwinner and/ or at least be able to show some kind of measureble success.

The ugly truth is: Right now I don't have enough to show for the past year.
The solution for now is to put up an ultimatum for myself. Write a first draft this month or you're not really a writer and should cut your hair and get a real job.
That's my plan and I'm sticking to it. Expect an update about a month from now, whether I failed or succeeded... ;)

At gøre et manuskript forlagsklar #2 - drømmescenen

En freelance-redaktør læste de første par sider af min roman til et skrivearrangement. Hun syntes generelt godt om det, men! Ifølge hende har jeg begået en af de største noob-dødssynder: Jeg har startet hele historien med en drømmescene. Det skulle være sådan noget ni ud af ti begyndermanuskripter gør, og jeg placerer derfor mig selv i en uheldig statistik, som kan afstedkomme alt fra hånlige smil fra redaktøren til direkte nedkastning i papirkurv. Muligvis også blacklisting i en lille sort bog, who knows.

Til dem, der nu tænker at det har jeg også fortjent, for drømmescener er godt nok det mest kiksede, så vil jeg skynde mig at sige, at jeg er stort set enig. Jeg kan klart bedst lide når handlingen sker i historiens virkelighed, så man ikke bliver skuffet, når det pludselig afsløres at alt det fede faktisk slet ikke skete rigtigt, men i en drøm... Jeg kan kun sige til mit forsvar, at der åbenbart er stor forskel på at være en indsigtsfuld læser af andres værker og på at forsøge at skrive ét selv. I sidstnævnte tilfælde skriver man ofte alt det, man egentlig ikke synes er særlig godt at læse.

Det er naturligvis smag og behag om man synes en drømmescene fungerer eller ej, og alt afhænger af konteksten, men jeg er selv pragmatisk nok til i dette tilfælde at finde en anden løsning plotmæssigt og cutte startscenen. Ingen grund til at det første et forlag ser er et potentielt gigantisk turn-off. Jeg har derfor klippet startscenen ud, og det var ikke let, for det var klart en darling, men ud med den. Herunder de første 10-15 linjer fra både den nye version af bogens start, og den gamle. Jeg mangler stadig en startsætning, der er lige så god som i den gamle version, men det her er det bedste, jeg kan komme op med for nu.

Den nye version:

"Rise and shine!"Stemmen skærer gennem den monotone brummelyd tæt ved mit ene øre. Jeg griber hårdt fat i det bløde underlag under mig og tvinger mine øjne op. Verden kommer langsomt tilbage. Jeg ligger på bagsædet af vores bil, mens motoren kværner løs. Vi har kørt hele natten. Jeg ryster søvnen af mig og gnider næsen. Lyset er alt for skarpt. Jeg kniber øjnene sammen og blinker et par gange. Det første, der kommer i fokus, er min mors forventningsfulde ansigt, der kigger på mig fra forsædet."Så er vi i Granhjem," tilføjer min far.De lyder begge som børn, der skal på feriekoloni. Jeg ruller om på den anden side og når lige at gribe min bog."Kig ud, Casper!" siger min mor begejstret og kaster en papirkugle, der rammer mig i nakken."Det er Cas. Ikke Casper," mumler jeg.

Den gamle version:

Alle tror at skoven dufter af blade og frisk jord og den slags. Den stinker af død.

Af træer i opløsning. Af døde dyr, der er ved at blive til noget andet.Jeg kan lugte det et kort sekund i øjeblikket inden jeg vågner., da jeg falder direkte på hovedet og får mast næsen helt ned mellem de rådne blade. Jeg ligger på maven og synker langsomt. Ned i den bløde, fugtige jord. Jeg rejser mig og tørrer jord væk fra øjnene. Et hurtig blik omkring mig. Jeg er tilbage igen.Du drømmer, Cas.Vågn op.Men der er ingen vej ud. Tågen kommer. De tykke stammer står tæt omkring mig. Så tæt, at jeg må mase mig frem mellem deres stikkende grene.Jeg leder efter en eller anden. En, der behøver hjælp. 

At gøre et manuskript forlagsklar #1 - følgebrevet

Følgebrevet skal præsentere det manuskript, man har sendt ind til forlaget kort og præcist. Og det skal gerne sælge historien. Man kan ikke regne med at de læser hele manuskriptet, så hvis der sker noget vigtigt halvvejs inde i bogen, der vender op og ned på alting, så er det her, det skal nævnes.

Det er svært at skrive et godt følgebrev, for det er svært at beskrive sin historie kort. Hvad er vigtigst at få med, når man kun har 5-10 linjer?
Min historie har to hovedelementer: 1) Kampen mellem natur og civilisation og 2) kærlighed. Det første er spændende, truende og uhyggeligt og lægger op til en beskrivelse af en overnaturlig thriller. Men det er kærligheden, der er historien kerne, så jeg prøver at fokusere beskrivelsen på at det er en kærlighedsroman, forlaget nu sidder med. Samtidig med at det andet element helst skal fremgå også, så de kan se at det ikke bare er en hvilken som helst ungdomskærlighedsroman. Den skal helst fremstå som den originale, cool, kanten-af-sædet-spændende, kickass-kærlighedshistorie, den er.

I denne her omgang har jeg omskrevet mit følgebrev for at gøre det skarpere og sælge mit manuskript bedre. Jeg ville gerne lave en bedre pitch af historien og fandt et godt og enkelt indlæg om at lave pitches på Bjarke Schjødt Nielsens gode skriveblog Skrivekrampe. Grundlæggende beskriver han to tilgange – Aristotelisk pitch og Hollywood-pitch, som er henholdsvis plotorienteret og konfliktorienteret. Jeg skrev flere versioner af begge slags pitches og endte med at vælge en mere Hollywood-orienteret pitch:

”16-årige Cas flytter til byen Granhjem. Med sig i bagagen har han et knust hjerte og et løfte om at han er færdig med piger. Løftet holder kun til han forelsker sig i den mystiske Sara. Cas er dog ikke den eneste, der er interesseret i Sara. Rivalen Morbus er altid to skridt foran, og snart begynder selve skoven omkring Granhjem at gøre krav på hende. Bid for bid æder skoven sig ind på byen, og bid for bid opsluger den Sara, og bliver Cas' egentlige modstander i kampen for den svære teenagekærlighed.Imod alle odds vokser båndet mellem Cas og Sara, men vil Cas klare den endelige rejse ind i skovens sorte hjerte for at redde dem begge ud af mørket?”

Jeg synes selv, det er lykkes mig at skrive et bedre følgebrev. Jeg har opstillet det nye og det gamle nedenfor, så læseren selv kan vurdere.