Så nær, at jeg næsten kan røre...

(English version below)

I marts hørte jeg tilbage fra et forlag. Forlag nr 3. Og det var ikke det sædvanlige standardafslag (se at få afslag #1 og #2 ). Allerede efter et par linjer begyndte jeg at få sommerfugle i maven, den gode slags. Der stod nemlig:

”Kære Astrid Tak for dit manuskript. Vi har haft det til læsning hos en af vores eksterne konsulenter. Hun har givet os en positiv vurdering med visse forbehold. Jeg har vedhæftet den. Jeg synes, manuskriptet virker meget lovende, så jeg håber virkelig, du har mod på at arbejde videre med de punkter, som er nævnt i udtalelsen, og at du så vil sende manuskriptet til mig igen. Til den tid vil vi endeligt vurdere, om vi kan antage bogen.”

Først lavede jeg en lille sejrsdans hjemme i stuen.

Så satte jeg mig ned og tænkte ”Argh, endnu en runde i redigerings-arenaen.” For det betød selvfølgelig at jeg lagde alle igangværende skriveprojekter på hylden for at redigere løs og sende manuskriptet ind igen.

Det betyder også en solid portion præstationsangst: Jeg er så tæt på – hvis jeg gør et godt stykke arbejde – får lavet alle de rigtige ændringer, der får historien til at stå endnu stærkere, så står jeg måske over for en romanudgivelse. Men på den anden side er der ingen garanti og det hele kan ende med endnu et ”nej tak”. Det har jeg prøvet før, men et afslag føles nu engang allermest bittert når man har været så tæt på den forjættede forlagskontrakt.

Nu har jeg arbejdet på historien en god måneds tid og i løbet af de næste par dage sender jeg det redigerede manuskript ind til forlaget igen. Og så er det bare at vente og håbe.
Hvem ved – om en måneds tid er jeg måske aspirerende forfatter med romanudgivelse i vente. Eller også er jeg i gang med at skrabe mig selv op fra jorden og forsøge at komme op på hesten efter endnu et afslag. Forfatterliv – you gotta love it... ;)

So close I can almost smell it...

Back in March I heard back from a publisher I'd sent my novel to. Publisher nr 3. It was not the usual standard rejection letter. In fact they'd read it and liked it and encouraged me to continue working on it. And even better - they wanted me to send it back to them after giving it another go in the editing arena.

Needless to say I was overjoyed!

And then shortly after the realities and a good deal of performance anxiety hit me: Can I do a good enough job to nail it? Will this X-teenth round of editing result in the much coveted publishing deal or will I miss this opportunity. It feels so close now.

I have been working on the manuscript for a month and it's almost ready to be handed in again. And then I'll just have to wait and see. Will I be a published author or will I have to pick myself up off the floor after another rejection? An aspiring writer's life - you gotta love it... ;)