Lidt om Cas

(English version below)

Cas er 16 år. Cas har det svært. Og mit hjerte bløder for ham, men ikke desto mindre sender jeg ham gang på gang ud i større og større vanskeligheder.

For lige for tiden er jeg vendt tilbage til mit første manuskript. Igen. Denne gang for at folde det ud til at større univers. Fra en relativt simpel kærlighedshistorie er historien vokset til et univers med adskillige karakterer og deres skæbner og drømme og ikke mindst med en meget vred og ekstremt farlig skov. Men først og fremmest handler historien om Cas og Sara og alt det, de skal igennem. Jeg har i løbet af de sidste måneder arbejdet mig igennem et hav af ideer og handlingstråde, har smidt ud og sat ind og er endt med at have to synopser til en toer og en treer i den voksende fortælling om Cas og Sara. Synopserne ligger lige nu hos forlaget til vurdering, og jeg er spændt på, hvad redaktøren siger til dem. Mulige udfald af min nuværende situation er således: 1) Min roman bliver ikke udgivet 2) Min roman bliver udgivet (efter endnu en runde redigering eller ti) 3) Min roman bliver udgivet. Og bliver til en serie!

Mens historien vokser og der kommer flere og flere ting på spil i det lange løb, har jeg også været nødt til at gå helt tilbage til udgangspunktet og kigge lidt på min hovedperson Cas. Jeg er i gang med at lave endnu en gennemskrivning af mit første manuskript med fokus på Cas og Saras forelskelse i hinanden. Og det er ikke nemt for Cas at forelske sig igen, for han flytter til byen med et knust hjerte i bagagen. Og en vis mistro til piger. Så meget at han har en indre liste, der vokser løbende:

• Piger er onde
• Kærlighed gør ondt
• Man skal aldrig forelske sig – det er noget l*rt
• Hvis en pige beder dig om en tjeneste, så vær på vagt.
• Sig aldrig ja til en pige (du kan lide)
• Gør ikke, hvad hun beder om.
• Stol ikke på hende
• Hvis hun har problemer må hun løse dem selv
• Hvis hendes øjne gør dig blød i knæene så kig væk.
• Det, du synes er vigtigt, har hun glemt i morgen.

Godt at hende Sara er noget helt særligt... ;)

About Cas

Cas is 16 years old. He's having a hard time. And my heart bleeds for him. Nevertheless I keep sending him through increasingly painful events and hardships. 

The reason is I'm working on my first manuscript at the moment. Again.
But this time I'm growing it into something bigger. A story spanning three books to be exact. The story and the universe has just organically grown and all the characters have revealed wishes, desires and new plotlines, resulting in two synopses for a part 2 and a part 3 of the Cas and Sara chronicle. The synopses have just been sent to the (presumably!) still interested publisher and I'm keeping my fingers crossed that they might be up for a whole series of Cas and Sara drama, complete with romance, suspense and a very angry and extremely dangerous forest.

As the story has grown I've also had to return to the first part of the story again and rework especially the first part where Cas and Sara fall in love. Turns out this is not easy for Cas since he arrives in town with a broken heart and a deep mistrust towards girls. So much so that he has an internal, ever-growing list of distrust. The list so far sounds as follows:

• Girls are evil.
• Love hurts.
• Never fall in love – it's sh*t.
• If a girl asks for a favor, be on your guard.
• Never say yes to a girl (you like).
• Don't do what she asks.
• Don't trust her.
• If she has problems, let her fix them on her own.
• If her eyes make your knees go soft, look away.
• What's important to you, she's forgotten by tomorrow.

Now, Sara might also break his heart, but at least she very special ;).

Allerførste gang!

(English version below)

For nogle dage siden kom denne her med posten: 

Det er en samling noveller udgivet af forlaget Dreamlitt, der alle handler om den første. Første kys, første forelskelse eller den allerførste gang.

Jeg optræder med novellen ”Atten” om en våd aften på en studietur i Irland og om morgenen derpå. Jeg er pavestolt, for det er min første gang på tryk i en rigtig bog.

Derudover er Allerførste gang en rigtig fin antologi med en række gode, rørende, barske og humoristiske fortællinger om hvordan det er at være ung, usikker og lige midt i det der kriblende virvar af følelser, så min novelle er i godt selskab :).

Forlagets omtale af antologien og konkurrencen bag kan ses her.

Antologien kan findes på Saxo.com hvis man er nysgerrig for at tjekke den ud.

The Very First Time!

A few weeks ago this book arrived in the mail. It's a collection of short stories published by Dreamlitt. The title and theme of the anthology is The Very First Time (”Allerførste gang”) and all the stories are in some way or other about the first kiss, the first love or that first time. I debut with my short story Eighteen (”Atten”), about a rainy, crazy evening in Ireland and the magic of turning eighteen.

I'm very proud of my very first time in print, and about being in the good company of eight other great stories on the general chaos of being young and in love :).

At holde kursen

Det bliver mørkere og koldere og vådere derude og skriveriet er lidt op ad bakke for tiden.

Status er, at jeg har været til mit første møde med en redaktør. Hun kan lide min roman, med enkelte forbehold, som jeg skal have arbejdet med, og så er hun som udgangspunkt åben over for min ide om at det ikke bare er én roman, men en serie. Så langt så godt. Det betyder at jeg har et stort stykke arbejde foran mig, før der kan tages endeligt stilling til mit første romanmanuskripts skæbne: Jeg skal levere synops(er) til den næste/ de næste bøger i serien. For hvis redaktøren tror på at jeg har plottet og stoffet til en god serie, så afgør det naturligvis hvordan den første bog skal ende. Og ligeså hvis ikke. Bolden er derfor på min banehalvdel og der er stadig et stykke vej til at hive den forjættede romankontrakt i land, hvis det da nogensinde lykkes mig.

På gode dage vælter det ud over papiret med scener, udviklingskurver for karaktererne og spændende fakta fra biologiens verden, der kan bruges til at skabe et troværdigt univers. Og ikke mindst kan jeg se, hvor min hovedperson Cas skal hen, og hvordan han skal navigere i det farlige univers af amokløben natur. Hvad der skal ske før han kan finde Sara igen. Hvad han skal stille op med pigen, han elsker, når hun delvist er blevet til et skovmonster med superkræfter.

På dårlige dage sidder jeg og scroller op og ned i den voksende mængde af tekst, der peger i alle retninger og kan ikke få den samlet til en synops, der giver mening. Skal Cas ende med at hade Sara? Vil de faktisk helst slå hinanden ihjel? Eller skal de sværge hinanden evig troskab lige før de bliver revet fra hinanden af ydre kræfter? Og hvorfor lyder det hele i virkeligheden bare utrolig fladt og fesent?

Og på rigtig dårlige dage kan jeg konstatere at den voksende mængde tekst faktisk ikke er særlig stor i virkeligheden.

Problemet er jo, at man rent faktisk ikke ved, om man nogensinde når frem til målet. Når store folk, der har færdiggjort store projekter bagefter snakker om, at de bare blev ved og troede på det og kæmpede sig frem, så lyder det så besnærende at man glemmer, hvor svært det er at holde fast i noget, som ikke nødvendigvis ender med at blive et stort projekt. Det kan ligeså godt ende med at blive verdens længste forfejlede romanprojekt.

Så er det, at man er nødt til bare at holde kursen, en hvilken som helst kurs, og komme fremad i en eller anden retning. Skrive i blinde. Også selvom det den dag bare ender med tre sætninger, der er smertefuldt dårlige. Med erkendelsen af, at man måske ikke når frem nogensinde. At man kan ”tabe”.

Godt, at jeg stadig har formået at beholde min håbløse naivitet og ikke kan lade være med at fortsætte alligevel... ;)

...herefter kaldet forfatter.

Tingene bevæger sig kun langsomt. Nogle gange er det ens egen produktivitet, der er lidt træg. Andre gange den ydre verden.
Men så føles det til gengæld som kæmpe spring fremad når der endelig sker noget :). I denne her uge skete der to ting:

1. Helt tilbage i det tidlige forår fik jeg antaget en novelle i en novellesamling om kærlighed på det lille forlag Kandor. Imidlertid blev forlaget overtaget af et andet forlag, Dreamlitt, og antologien blev udskudt. Men i går modtog jeg en kontrakt, så det ser ud til at antologien endelig kommer ud, på tryk og det hele, selvom det bliver i et meget lille ( nej, lad os sige eksklusivt ;)) oplag. Det bedste ved det hele var dog at læse den første håndfuld linjer i kontrakten: ”Astrid Madsen, herefter kaldet forfatter”. Fra nu af præsenterer jeg mig ikke som andet ;)
   
   
2. Mit første roman-manuskript lever ligeledes sit eget langsomme liv, som en gang imellem dukker op og afbryder mine forsøg på at skrive det næste. Men det er gode afbrydelser, for det er selvfølgelig min store drøm at få den udgivet. I foråret har jeg gennemredigeret teksten, efter et større dansk forlag viste interesse. De vendte tilbage i juli, ikke med et klart ja eller et klar nej til udgivelse, men med fortsat interesse og ønske om et møde engang efter sommerferien og snakke nærmere om teksten. Jeg har nu lige hørt fra redaktøren og hun vil gerne mødes i næste uge. Mit første møde med en redaktør, - uanset udfaldet føles det som et stort spring videre :).
   

At få hul på en historie: Hvor starter man?

(English version below)

Sidste år dukkede en ide til en historie op. Det er ikke noget særligt i sig selv. Det særlige er, når en ide bliver ved med at rumstere og dukker op med jævne mellemrum. Det gjorde denne her. Efter et års tid besluttede jeg at give den en ordentlig chance og få den skrevet. Men på det tidspunkt havde ideen vokset sig så stor og uhåndgribelig, at jeg havde svært ved at få startet. Var det en historie om heste? Eller om paralleluniverser? Om søstre? Skæbne? Eller vikingetid og gamle guder?

Jeg skubbede derfor både notesblok og computer væk og begyndte i stedet at tegne universets centrale persongalleri på små papstykker.
Det fik hul på skrivningen og jeg har været i gang nogle måneder on/off. Historien er stadig langt fra færdig, selvom den vokser dag for dag. Den er stadig stor og og lidt uformelig. Men så meget desto rarere at finde kortene frem og sprede dem ud på bordet foran mig og sige ”Ok, venner, jeg kan ikke love præcist, hvad der kommer til at ske, om I alle sammen overlever og hvor I ender, men det skal nok blive interessant.”

Udover at det altid er rart med en undskyldning for at tegne lidt, hjalp det med at få hul på skrivningen. Hvis man ikke ved særlig meget om sin historie, må man starte med det lidt, man ved, uanset om det er karaktererne, plottet, universet, stemningen, eller om det er i tegnet eller skrevet form.

The initial character gallery, from middle - clockwise: Karla, Vala, The greycrone, The headman's wife, The headman, The man with a suspicion, Arendse, Karla's mother,  Ruby the horse, The blackpriest, a blackwarrior.

Writing a story: Where to start?

Last year I got an idea for a story, but that's not really a big deal. It only becomes some kind of a deal when an idea keeps popping up, as this one did. After about a year I decided to give it a proper chance and actually write it.

Only at that point the idea had grown so big and hard to handle that I didn't seem to know where or how to start. Was it a story about horses? Or about a parallel universe? About sisters? Fate? Or old gods from the viking age?

I pushed aside the computer and started drawing the characters of the story on small pieces of cardboard instead. This actually helped getting the writing started.

I've been writing on this for some months now and the story is still far from done, but the mass of text grows day by day. I'm still not sure where the story is going, but it's nice to be able to pull out my small character gallery, spread them out on the table and say ”Ok, guys, I can't promise what's going to happen, who'll survive or where you'll end up, but it will definitely be interesting!”

I guess the lesson learned is that if I know almost nothing about the story I'm going to write, I'll have to start with the little I know and go from there: Characters, plot, universe, atmosphere, in writing, in drawing, etc – as long as it gets the ball rolling it's a good start :)

Kunsten at redigere ... for 117. gang

(english version below)

Jeg har lige afleveret mit gamle romanmanuskript til et forlag for anden gang. Denne gang gennemskrevet med særligt udgangspunkt i deres feedback og kritik (se sidste blogpost).

Det har været en stor udfordring at lave denne her gennemskrivning. For hver gang jeg gen-skriver bliver mit blik på teksten mere koldt, distanceret og analytisk. Det gør, at jeg lettere kommer til at tvivle på selve historien - ”er den stadig god? Rørende? Virker den stadig?”

En anden udfordring har været at tage så meget som muligt af kritikken til mig, men samtidig også være tro mod mig selv og min historie. Jeg var heldigvis enig i 90% af forlagets kritik, men de sidste 10% har krævet nogle overvejelser.

Denne post handler om, hvordan jeg gik til opgaven, trin for trin.

• Trin 1 – indledende overblik: Jeg læste kritikken grundigt igennem og opdelte i punkter for at få overblik.
• Trin 2 – estimering og prioritering: Jeg udvalgte og prioriterede de punkter, jeg ville arbejde videre med.
• Trin 3 - deadline: Jeg estimerede arbejdets omfang og skrev til forlaget med en selvvalgt deadline (jeg gjorde det dette for a) at virke tjekket og b) for at hjælpe mig selv til at arbejde hurtigt og fokuseret og ikke ende med at tage et halvt år).
• Trin 3a - ups: Jeg måtte skrive til forlaget igen en måned efter og beklage at jeg desværre ikke nåede min egen deadline. Græmmede mig derefter over min utjekkethed og knoklede videre ;).
• Trin 4 - redigering: Gik i gang med selve redigeringen. Planlagde at skrive manuskriptet igennem flere gange med fokus på de forskellige problemområder. Endte med én stor gennemskrivning.
• Trin 5 - changelog: Jeg fik hurtigt brug for at holde styr på, hvad jeg ændrede. Jeg lavede en changelog med oversigt over ændringerne for at kunne se hvad, jeg ændrede hvor, og hvorfor. Dette hjalp også til at holde styr på konsistens i historien. Hvis jeg fx fjernede en information fra en dialog på s. 27 var det vigtigt at huske at få den placeret et andet sted inden s.86, hvor en karakter refererer til den.
• Trin 6 - to-do-liste: På baggrund af min changelog lavede jeg en løbende to-do-liste over ændringer, der skulle foretages, forårsaget af redigeringen.
• Trin 7 - testlæsere: Jeg var så heldig at have en lille række testlæsere, der tilbød deres hjælp til at fange fejl og teste historien. En megastor tak til de fantastiske testlæsere, der hjulpet både i denne omgang og tidligere! Jeg kunne ikke være kommet så langt uden jeres hjælp.
• Trin 8 – den svære slutning: Jeg gemte den sværeste del af omskrivningen til sidst, nemlig bogens slutning. En del af kritikken fra forlaget lød på at slutningen var et letdown. Jeg var ikke helt enig, men samtidig ville jeg gerne give et bud på en alternativ slutning. I mit hoved fungerede min historie bedst med en tragisk slutning, der lægger op til en fortsættelse, men for forlagets konsulent var dette uforløst og et manuskript skal naturligvis kunne fungere som selvstændig historie. Jeg sad fast i flere måneder og kunne ikke skrive en ny slutning på historien. Ikke en god én i hvert fald. Hvordan kunne jeg skrive en anden slutning, når jeg allerede havde skrevet den, jeg syntes bogen skulle ende med? I sidste ende fik jeg et godt råd fra en testlæser, som også er en af mine yndlingskritikere; - læg forestillingen om en serie på hylden og find ud af, hvordan du bedst muligt kan afrunde læserens oplevelse af det, der er foregået i lige netop dette manuskript. Lad være med at tænke over hvad der kan ske med karaktererne i fremtiden. Tænk over, hvad der allerede er sket og lad dem få en god afslutning. Der må gerne være melankolske toner, men lad dem også blive forløst. Det var tilsyneladende et godt råd. Efter to måneders slutningsblokade satte jeg mig ned og skrev slutningen på et par dage :).

Nu er manuskriptet afleveret til forlaget, og afventer sin videre skæbne. Så er det bare at vente og se, hvad de siger.

Step 1: The critique condensed into a few bullet points, such as:  1) The main character lacks insight when it comes to Sara, 2) Too many clues, 3) The title is a give-away, 4) The ending! (is a letdown)

Step 2: My prioritized plan of things to edit/rewrite, such as 1) Adress the main character's lack of insight and edit the clues to what is going on, 2) Rewrite dialogues so they're more natural and seem less like exposition 3) Rewrite the ending.

Step 5: My changelog

The delicate art of editing ... - yet again

I just handed in my old novel manuscript to a publisher for the second time. This time rewritten based on their feedback and critique (see last blog post).

Rewriting the manuscript again has been quite the challenge. It's hard going back yet again and rewrite after so many rounds of editing. For each time I rewrite I find myself more and more distanced from the story, making it easy to sometimes doubt my own work - ”is the story still good? Touching? Does it still work?”

Another challenge has been sorting out the critique. What do I agree on? Where should I stick to my own gut feel? Luckily I've been agreeing with 90% of the critique. The remaining 10% on the other hand has required some considerations.

This post describes how I went about task of re-editing and rewriting, step by step.

• Step 1 – initial overview: I read the critique thoroughly and made it into a short list to get an overview.
• Step 2 – estimation and prioritization: I chose and prioritized the critique points I wanted to include in my rewriting/editing of the manuscript.
• Step 3 - deadline: I estimated the tasks and wrote to the publisher with a (self-chosen) deadline for my second hand-in.
• Step 3a - oops: I had to write to the publisher again a month later and regret to inform that I wouldn't make my own deadline. Not my most professional moment, but the publisher was kind enough to write back that I should take the time necessary to do a good job. I made sure to do that ;).
• Step 4 – editing/rewriting: I started the actual editing and rewriting. I originally planned on doing a rewrite for each of my focus areas. As it turned out I ended up doing one, big rewrite.
• Step 5 - changelog: I soon needed to keep track of my changes. I made a changelog to get an overview of what I rewrote, where in the text and why. This also helped me keep track of consistency within the story.
• Step 6 – to-do list: Using my changelog as a basis I made a growing to-do list of changes I needed to do as a result of my editing. It is surprisingly easy to forget that an important piece of information was edited out on page 27 but is needed on page 61.
• Step 7 – test readers: I was lucky enough to have a number of helpful test readers read through the story at different points. Their help with catching inconsistencies and giving feedback and ideas has been invaluable. A big thanks to all of you great people – I couldn't have made it this far without your help.
• Step 8 – the tricky ending: I saved the hardest part for last, namely the ending of the book. Part of the publisher's critique had been that the ending was a bit of a letdown. I didn't agree, but at the same time I wanted to at least make a proper effort giving the story an alternative ending. To me the story worked well with the original, tragic ending that sets up the grounds for a sequel, but to the publisher this ending felt unresolved. I'm also guessing that a ”standalone story” is a safer bet than a series (at least coming from an unpublished writer). For several months I was stuck and couldn't come up with anything good. How could I rewrite the ending when I'd already written the ending I wanted for my story? In the end I got a good piece of advice from one of my test readers and also my favorite critic; - put the idea of a series on the shelf and find out how you can resolve your characters' experiences in this manuscript. Don't think about what could happen to them in the future. Think about, what has already happened and let them get closure. There can be some measure of melancholy and/or tragedy lurking in the shadows, but let the love story and the main characters be resolved. It was indeed a good piece of advice. After two months of ”ending block” I sat down and wrote a new ending in a few days that I'm very happy with.

The manuscript has now been handed in again and I'll just have to wait and see what the publisher thinks about the revised edition. I'm at least very happy with it myself :).

Så nær, at jeg næsten kan røre...

(English version below)

I marts hørte jeg tilbage fra et forlag. Forlag nr 3. Og det var ikke det sædvanlige standardafslag (se at få afslag #1 og #2 ). Allerede efter et par linjer begyndte jeg at få sommerfugle i maven, den gode slags. Der stod nemlig:

”Kære Astrid Tak for dit manuskript. Vi har haft det til læsning hos en af vores eksterne konsulenter. Hun har givet os en positiv vurdering med visse forbehold. Jeg har vedhæftet den. Jeg synes, manuskriptet virker meget lovende, så jeg håber virkelig, du har mod på at arbejde videre med de punkter, som er nævnt i udtalelsen, og at du så vil sende manuskriptet til mig igen. Til den tid vil vi endeligt vurdere, om vi kan antage bogen.”

Først lavede jeg en lille sejrsdans hjemme i stuen.

Så satte jeg mig ned og tænkte ”Argh, endnu en runde i redigerings-arenaen.” For det betød selvfølgelig at jeg lagde alle igangværende skriveprojekter på hylden for at redigere løs og sende manuskriptet ind igen.

Det betyder også en solid portion præstationsangst: Jeg er så tæt på – hvis jeg gør et godt stykke arbejde – får lavet alle de rigtige ændringer, der får historien til at stå endnu stærkere, så står jeg måske over for en romanudgivelse. Men på den anden side er der ingen garanti og det hele kan ende med endnu et ”nej tak”. Det har jeg prøvet før, men et afslag føles nu engang allermest bittert når man har været så tæt på den forjættede forlagskontrakt.

Nu har jeg arbejdet på historien en god måneds tid og i løbet af de næste par dage sender jeg det redigerede manuskript ind til forlaget igen. Og så er det bare at vente og håbe.
Hvem ved – om en måneds tid er jeg måske aspirerende forfatter med romanudgivelse i vente. Eller også er jeg i gang med at skrabe mig selv op fra jorden og forsøge at komme op på hesten efter endnu et afslag. Forfatterliv – you gotta love it... ;)

So close I can almost smell it...

Back in March I heard back from a publisher I'd sent my novel to. Publisher nr 3. It was not the usual standard rejection letter. In fact they'd read it and liked it and encouraged me to continue working on it. And even better - they wanted me to send it back to them after giving it another go in the editing arena.

Needless to say I was overjoyed!

And then shortly after the realities and a good deal of performance anxiety hit me: Can I do a good enough job to nail it? Will this X-teenth round of editing result in the much coveted publishing deal or will I miss this opportunity. It feels so close now.

I have been working on the manuscript for a month and it's almost ready to be handed in again. And then I'll just have to wait and see. Will I be a published author or will I have to pick myself up off the floor after another rejection? An aspiring writer's life - you gotta love it... ;)

En lille bid succes!

(english version below)

Februar er kort, men den har været lang i år. Skrivningen på mit nye projekt har været op ad bakke og trægt. Og når det ikke lige flyder, så er det let at komme til at tvivle. Er det, jeg skriver godt nok? Er jeg produktiv nok? Har jeg ikke flere bøger i mig? Får jeg nogen sinde hul igennem til et forlag? Osv.

Men i går skete der noget, der fik tvivlen til at vige. Der dumpede en mail ind i min inbox fra forlaget Kandor, der har udtaget min novelle til en antologi med kærlighedsnoveller for unge. Jeg indsendte novellen til deres konkurrence i slutningen af december og regnede ikke med at have de store chancer, så det var en virkelig god overraskelse.
Jeg er meget glad, meget stolt og ja, jeg lavede en lille sejrsdans hjemme i stuen :)

Happy writer is happy!

A taste of success!

After a long month with uphill writing, self doubt and self loathing (I take it this is a common feeling when writing), a ray of light hit me yesterday: The small publisher Kandor has picked my short story ”Eighteen” to be part of a collection of short stories with young love as the common theme and is set to be published some time this year.
I'm beyond excited, very happy and proud. And yes, there was a small victory dance taking place in the privacy of my living room ;).

Om at få afslag #2

Jeg har tidligere skrevet om at få afslag. Noget, man ligeså godt kan vænne sig til som aspirerende forfatter. 

I sin fantastiske bog om at skrive - On Writing – beskriver Stephen King, hvordan han hamrede et søm i væggen som ung, håbefuld forfatter og brugte det til at spidde sine afslag på. Efterhånden kom der så mange, at sømmet måtte udskiftes til et længere og kraftigere.

Jeg har indtil videre kun fået to afslag, men jeg tænker at omkring en håndfuld stykker skal jeg også have sådan et søm...

Mit andet afslag på mit første indsendte manuskript fik jeg i efteråret 2015. Der var stadig ingen feedback til selve manuskript, men dog lidt info om, hvad dette forlag er på udkig efter – nemlig realistiske ungdomsfortællinger og en opfordring til at sende den slags istedet.
Det er ikke meget, men klart bedre end første afslag. Ret skal være ret – fremskridt er fremskridt, uanset, hvor småt det måtte være og om det kommer i form af et minimalt bedre afslag.
Så når jeg ikke lige krydser fingre for at det tredje forlag, hvor mit manuskript befinder sig lige nu, antager min bog, så krydser jeg fingre for at hvis det bliver et afslag, så bliver det et endnu bedre afslag end sidste gang ;).

Tvivlsomme metoder #1 - skumfidus-metoden

Nogle dage er der bare ikke særlig mange ord i én. Og når tiden for fyraften nærmer sig og panikken over manglende aktivitet sætter ind, må man tage hårde metoder i brug.
Metoden er simpel: Skriv (min.) 100 ord og få lov til at spise en skumfidus. Muligvis ikke anbefalelsesværdigt på daglig basis, men det virker ;)


(english)
Some days require extra encouragement. The rule is simple: Write 100 words to get to eat a marshmellow... so far it works ;)

At gøre et manuskript forlagsklar #3 - korrektur igen igen

Sidst jeg skrev om at gøre mit manuskript forlagsklar var det følgebrevet og den vigtige startscene, der var omdrejningspunktet. Denne her gang er det korrektur. Ikke den del med kommaer og stavefejl, men den mere redaktionelle, hvor man fanger diverse logiske fejl eller sprog, der stikker ud (på en dårlig måde).

Selv efter at jeg selv havde kæmmet mit manuskript igennem utallige gange var opmærksomme læserealligevel i stand til at finde en hel del kiks. Mange tak til kæreste og skrivegruppe, der fangede nedenstående kiksere :).

De fire hænder: ”...og så planter jeg to flade hænder på hver af hendes skuldre og giver hende et ordentligt skub..."

Ja, fint, hvis hovedpersonen er en mutant med fire hænder...

Etnocentricitet: ”Første time er dansk...”

Den danske forfatter har et øjeblik glemt at historien foregår et ikke nærmere bestemt sted i Skandinavien, ikke i Danmark, og sendt hovedpersonen til dansktime.

Tegneseriefigur eller ej?

Det er fristende at give los og fyre op for sproget. Men der kommer et tidspunkt, hvor man må overveje om man har skruet lidt for meget op for tegnefilmskomikken. Eksempler, der fik modificeringskniven herunder:

• Husene farer forbi, da jeg flyver gennem byen på min cykel. Jeg kigger ned for at se, om hjulene rent faktisk rører jorden.
• ”Med en ninjarefleks vrider jeg kroppen og falder til siden i stedet for at ramle ind i ham.”
• Jeg halvt løber hen mod skovbrynet, mens jeg forsøger at skrælle-hoppe mine bukser af.
• Hun går op ad havegangen til huset og jubler over forskellige buske og planter.

Nytårsstatus / New Year's Status

(english below)

Februar. Lidt sent til en nytårs-update, men bedre sent end aldrig.

Hermed en meget ærlig liste over plusser og minusser ved forfatterprojektet som det tager sig ud lige nu

GODT

• Jeg er stadig stolt af min første bog, som p.t. ligger til vurdering hos forlag nr. 3.
• Jeg har færdiggjort to kortere tekster de sidste par måneder. En novelle til en antologi om ung kærlighed og en billedbogstekst til Gyldendals store billedbogskonkurrence. Det er første gang, jeg har sendt noget ind til skrivekonkurrencer og jeg regner ikke med at det fører til mere, men det har været sjovt at arbejde med korte formater og deadlines.
• Jeg har haft en del freelance-opgaver i efteråret = lidt mere økonomisk gods til at fortsætte skrivningen.
• Ideerne til historier kommer støt. Jeg er blevet god til at skrive dem hurtigt ned og vurdere om de kan blive til mere end bare en god ide. Der er 22 foldere i min forfattermappe på computeren med udførlige noter til historier, jeg alle sammen godt kunne tænke mig at skrive. Og så alt det løse småtteri derudover. De fleste af historierne kommer nok aldrig ud af deres foldere, men det føles som en ret god skattekiste :).
• Det er rigtig, rigtig fedt at beskæftige sig med historiefortælling og fiktive universer hver dag. Og man får endda lov til at være sin egen instruktør! :D

SKIDT

• Jeg har stadig ikke udgivet en bog.
• Jeg færdiggjorde min første roman for trekvart år siden, men har stadig ikke noget, der ligner en gennemskrivning af den næste.
• Det er ofte ensomt at skrive. Og kedeligt. Og jeg er sikker på at personalet på Baresso begynder at synes at jeg er kvarterets sære, gamle dame.
• At skrive på fuld tid lægger et stort pres på min partner. Helt fantastisk at han gider, men på sigt (helst snart!) vil jeg også gerne være en breadwinner og/eller kunne fremvise en eller anden form for målbar succes.

Alt i alt er jeg ikke tilfreds med mine forfatterbedrifter det forgangne års tid. Løsningen er et ultimatum til mig selv: Lav en førstegennemskrivning af næste roman denne her måned. Ellers er du ikke forfatter og burde få dig et rigtigt job igen.

Og dette er altså planen for februar. Forvent en post om enten succes eller fiasko for denne om en måneds tid... ;)

(in English)

We're well into February and it's a bit late for a New Year's Update, but better late than never. Without further ado a small status on Project Writer in pro/con list format.

The Good

• I'm still very proud of my first finished novel. It's currently at its third evalutation by a publisher. Here's hoping third time's the charm!
• I've finished two texts the last couple of months, both for competitions. One is a short story for a collection of short stories about young love and the other is a text for a picture book. I've never submitted anything for competitions before and it's been fun working in smaller formats and with short deadlines.
• I've had a fair deal of freelance jobs in the fall/winter = a bit more financial leeway.
• The ideas for stories keep coming. I've become good at writing them down and quickly determine if they have potential to become more than just a good idea. The 22 folders with various story notes on my computer will likely never become anything more than folders bulging with ideas, but it feels like a treasure trove to me.
• I love working with stories, characters and fictional universes every day. And I even get to be my own director :D

The Bad

• I still haven't published a novel.
• My first novel was finished over half a year ago, but I still haven't got anything close to a first draft of the next one yet.
• Writing is often lonely. And boring. And I suspect the staff at the local coffee shop thinks of me as the crazy old lady of the neighbourhood...
• Writing full-time puts a lot of pressure on my better half. I'm very grateful, but at some point in future (aka soon, please!) I'd like to also be a breadwinner and/ or at least be able to show some kind of measureble success.

The ugly truth is: Right now I don't have enough to show for the past year.
The solution for now is to put up an ultimatum for myself. Write a first draft this month or you're not really a writer and should cut your hair and get a real job.
That's my plan and I'm sticking to it. Expect an update about a month from now, whether I failed or succeeded... ;)