At gøre et manuskript forlagsklar #2 - drømmescenen

En freelance-redaktør læste de første par sider af min roman til et skrivearrangement. Hun syntes generelt godt om det, men! Ifølge hende har jeg begået en af de største noob-dødssynder: Jeg har startet hele historien med en drømmescene. Det skulle være sådan noget ni ud af ti begyndermanuskripter gør, og jeg placerer derfor mig selv i en uheldig statistik, som kan afstedkomme alt fra hånlige smil fra redaktøren til direkte nedkastning i papirkurv. Muligvis også blacklisting i en lille sort bog, who knows.

Til dem, der nu tænker at det har jeg også fortjent, for drømmescener er godt nok det mest kiksede, så vil jeg skynde mig at sige, at jeg er stort set enig. Jeg kan klart bedst lide når handlingen sker i historiens virkelighed, så man ikke bliver skuffet, når det pludselig afsløres at alt det fede faktisk slet ikke skete rigtigt, men i en drøm... Jeg kan kun sige til mit forsvar, at der åbenbart er stor forskel på at være en indsigtsfuld læser af andres værker og på at forsøge at skrive ét selv. I sidstnævnte tilfælde skriver man ofte alt det, man egentlig ikke synes er særlig godt at læse.

Det er naturligvis smag og behag om man synes en drømmescene fungerer eller ej, og alt afhænger af konteksten, men jeg er selv pragmatisk nok til i dette tilfælde at finde en anden løsning plotmæssigt og cutte startscenen. Ingen grund til at det første et forlag ser er et potentielt gigantisk turn-off. Jeg har derfor klippet startscenen ud, og det var ikke let, for det var klart en darling, men ud med den. Herunder de første 10-15 linjer fra både den nye version af bogens start, og den gamle. Jeg mangler stadig en startsætning, der er lige så god som i den gamle version, men det her er det bedste, jeg kan komme op med for nu.

Den nye version:

"Rise and shine!"Stemmen skærer gennem den monotone brummelyd tæt ved mit ene øre. Jeg griber hårdt fat i det bløde underlag under mig og tvinger mine øjne op. Verden kommer langsomt tilbage. Jeg ligger på bagsædet af vores bil, mens motoren kværner løs. Vi har kørt hele natten. Jeg ryster søvnen af mig og gnider næsen. Lyset er alt for skarpt. Jeg kniber øjnene sammen og blinker et par gange. Det første, der kommer i fokus, er min mors forventningsfulde ansigt, der kigger på mig fra forsædet."Så er vi i Granhjem," tilføjer min far.De lyder begge som børn, der skal på feriekoloni. Jeg ruller om på den anden side og når lige at gribe min bog."Kig ud, Casper!" siger min mor begejstret og kaster en papirkugle, der rammer mig i nakken."Det er Cas. Ikke Casper," mumler jeg.

Den gamle version:

Alle tror at skoven dufter af blade og frisk jord og den slags. Den stinker af død.

Af træer i opløsning. Af døde dyr, der er ved at blive til noget andet.Jeg kan lugte det et kort sekund i øjeblikket inden jeg vågner., da jeg falder direkte på hovedet og får mast næsen helt ned mellem de rådne blade. Jeg ligger på maven og synker langsomt. Ned i den bløde, fugtige jord. Jeg rejser mig og tørrer jord væk fra øjnene. Et hurtig blik omkring mig. Jeg er tilbage igen.Du drømmer, Cas.Vågn op.Men der er ingen vej ud. Tågen kommer. De tykke stammer står tæt omkring mig. Så tæt, at jeg må mase mig frem mellem deres stikkende grene.Jeg leder efter en eller anden. En, der behøver hjælp. 

At gøre et manuskript forlagsklar #1 - følgebrevet

Følgebrevet skal præsentere det manuskript, man har sendt ind til forlaget kort og præcist. Og det skal gerne sælge historien. Man kan ikke regne med at de læser hele manuskriptet, så hvis der sker noget vigtigt halvvejs inde i bogen, der vender op og ned på alting, så er det her, det skal nævnes.

Det er svært at skrive et godt følgebrev, for det er svært at beskrive sin historie kort. Hvad er vigtigst at få med, når man kun har 5-10 linjer?
Min historie har to hovedelementer: 1) Kampen mellem natur og civilisation og 2) kærlighed. Det første er spændende, truende og uhyggeligt og lægger op til en beskrivelse af en overnaturlig thriller. Men det er kærligheden, der er historien kerne, så jeg prøver at fokusere beskrivelsen på at det er en kærlighedsroman, forlaget nu sidder med. Samtidig med at det andet element helst skal fremgå også, så de kan se at det ikke bare er en hvilken som helst ungdomskærlighedsroman. Den skal helst fremstå som den originale, cool, kanten-af-sædet-spændende, kickass-kærlighedshistorie, den er.

I denne her omgang har jeg omskrevet mit følgebrev for at gøre det skarpere og sælge mit manuskript bedre. Jeg ville gerne lave en bedre pitch af historien og fandt et godt og enkelt indlæg om at lave pitches på Bjarke Schjødt Nielsens gode skriveblog Skrivekrampe. Grundlæggende beskriver han to tilgange – Aristotelisk pitch og Hollywood-pitch, som er henholdsvis plotorienteret og konfliktorienteret. Jeg skrev flere versioner af begge slags pitches og endte med at vælge en mere Hollywood-orienteret pitch:

”16-årige Cas flytter til byen Granhjem. Med sig i bagagen har han et knust hjerte og et løfte om at han er færdig med piger. Løftet holder kun til han forelsker sig i den mystiske Sara. Cas er dog ikke den eneste, der er interesseret i Sara. Rivalen Morbus er altid to skridt foran, og snart begynder selve skoven omkring Granhjem at gøre krav på hende. Bid for bid æder skoven sig ind på byen, og bid for bid opsluger den Sara, og bliver Cas' egentlige modstander i kampen for den svære teenagekærlighed.Imod alle odds vokser båndet mellem Cas og Sara, men vil Cas klare den endelige rejse ind i skovens sorte hjerte for at redde dem begge ud af mørket?”

Jeg synes selv, det er lykkes mig at skrive et bedre følgebrev. Jeg har opstillet det nye og det gamle nedenfor, så læseren selv kan vurdere.

At gøre et manuskript forlagsklar

Jeg skal have sendt mit manuskript ind til et forlag igen. Det tredje. Ikke manuskript, altså. Tredje forlag.

I princippet har manuskriptet været klar siden juni i år, hvor jeg sendte det ind første gang, men der sker alligevel lidt med sådan et, når det får lov til at ligge over tid. Ikke mindst i mødet med testlæsere og venner og bekendte med et godt redaktionelt øje. Og så bliver man naturligvis selv skrappere til at se, hvor svaghederne er i ens historie.
Det er snart halvanden måned siden manuskriptet kom tilbage fra sidste forlag med afslag og det er dermed på tide at lægge alle de andre projekter på hylden og sørge for at sende det godt afsted igen. Der er bare liiiige et par ting, der skal klares først. De tre største syndere herunder:

1. Drømmescene – no go! Min historie åbner med en drømmescene. Det skal man passe på med.
2. Følgebrev – turn up the heat! Følgebrevet er det 1-sides brev, man vedlægger sit manuskript når man sender det ind, og som gerne skal fortælle lidt om, hvad det er man har skrevet. Helst sådan lidt catchy. Det er svært og mit næste skal være bedre end det foregående.
3. Korrektur – igen igen igen. Så jeg troede, jeg beherskede sproget? Well, actually...

Jeg vender tilbage i de følgende indlæg og uddyber, hvorfor den der drømmescene skal have kniven, hvordan jeg forsøger at pitche min historie bedre i følgebrevet og ikke mindst, hvilke sproglige vederstyggeligheder, der kan gemme sig i et manuskript, selv efter mange gennemskrivninger.