At gøre et manuskript forlagsklar

Jeg skal have sendt mit manuskript ind til et forlag igen. Det tredje. Ikke manuskript, altså. Tredje forlag.

I princippet har manuskriptet været klar siden juni i år, hvor jeg sendte det ind første gang, men der sker alligevel lidt med sådan et, når det får lov til at ligge over tid. Ikke mindst i mødet med testlæsere og venner og bekendte med et godt redaktionelt øje. Og så bliver man naturligvis selv skrappere til at se, hvor svaghederne er i ens historie.
Det er snart halvanden måned siden manuskriptet kom tilbage fra sidste forlag med afslag og det er dermed på tide at lægge alle de andre projekter på hylden og sørge for at sende det godt afsted igen. Der er bare liiiige et par ting, der skal klares først. De tre største syndere herunder:

1. Drømmescene – no go! Min historie åbner med en drømmescene. Det skal man passe på med.
2. Følgebrev – turn up the heat! Følgebrevet er det 1-sides brev, man vedlægger sit manuskript når man sender det ind, og som gerne skal fortælle lidt om, hvad det er man har skrevet. Helst sådan lidt catchy. Det er svært og mit næste skal være bedre end det foregående.
3. Korrektur – igen igen igen. Så jeg troede, jeg beherskede sproget? Well, actually...

Jeg vender tilbage i de følgende indlæg og uddyber, hvorfor den der drømmescene skal have kniven, hvordan jeg forsøger at pitche min historie bedre i følgebrevet og ikke mindst, hvilke sproglige vederstyggeligheder, der kan gemme sig i et manuskript, selv efter mange gennemskrivninger.